Vidensbase

De gamle arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) er fortid. I dag skal alle virksomheder, der håndterer farlige stoffer og materialer, udarbejde en Kemisk Risikovurdering (KRV).

Det betyder, at I selv skal vurdere, hvordan den farlige kemi i jeres specifikke virksomhed påvirker de ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

De 7 lovpligtige forhold i risikovurderingen

Når I laver en kemisk risikovurdering, skal I altid komme hele vejen rundt om arbejdsprocessen. Arbejdstilsynet kræver, at følgende 7 forhold indgår i vurderingen:

Husk: De fleste rådata findes i produktets sikkerhedsdatablad (SDS), men selve risikovurderingen skal afspejle, hvordan produktet faktisk bruges hos jer.

Hold øje med farepiktogrammerne

Når I skal identificere de farlige stoffer og materialer, skal I kigge efter produkternes farepiktogrammer (de rød/sorte firkanter på højkant). Disse piktogrammer findes både på selve produktets etiket og under punkt 2 i sikkerhedsdatabladet (SDS).

Trin-for-trin: Kom i gang med den kemiske risikovurdering

Udarbejdelsen af en KRV kan opdeles i en række praktiske trin:

1. Ryd op og sortér: Smid gamle kemikalier ud, som I ikke længere bruger (husk korrekt bortskaffelse). Det gør det efterfølgende arbejde langt mere overskueligt.

2. Indhent opdaterede SDS: Sørg for at have de nyeste sikkerhedsdatablade fra jeres leverandører. Indhold og klassificeringer kan have ændret sig.

3. Lav en produktliste (fortegnelse): Lovgivningen kræver, at I har en samlet liste over alle farlige stoffer og materialer, der anvendes i virksomheden.

4. Kortlæg jeres arbejdsprocesser: Find de situationer, hvor medarbejderne kommer i kontakt med kemi (f.eks. rengøring af maskiner, afrensning af værktøj, malerarbejde, påfyldning af brændstof, svejsning osv.).

5. Gennemfør og notér risikovurderingen: Vurdér de enkelte arbejdsprocesser ud fra de 7 lovpligtige punkter, og dokumentér resultatet.

6. Lav en handlingsplan: Hvis risikovurderingen viser, at der er huller i sikkerheden, skal der laves en handlingsplan med klare tidsfrister og ansvarlige personer.

7. Oplæring og instruktion: Brug risikovurderingen aktivt til at instruere og oplære medarbejderne, så de ved, hvordan de beskytter sig i hverdagen.

Forebyg med STOP-princippet

Når I skal minimere risikoen ved farlig kemi, skal I altid følge STOP-princippet i prioriteret rækkefølge:

S – Substitution: Kan produktet udskiftes med et, der er mindre farligt eller helt ufarligt? (Dette skal altid overvejes først!).

T – Tekniske foranstaltninger: Kan vi isolere processen? (F.eks. procesventilation, punktudsugning eller lukkede anlæg).

O – Organisatoriske foranstaltninger: Kan vi ændre måden, vi arbejder på? (F.eks. begrænse den tid medarbejderen udsættes for stoffet, eller mindske antallet af personer i området).

P – Personlige værnemidler: Hvis intet andet er nok, skal der bruges handsker, beskyttelsesbriller, åndedrætsværn osv.

Særligt farlige processer og skriftlig instruktion

Nogle arbejdsprocesser indebærer en særlig høj risiko og kræver altid en meget grundig og ofte skriftlig instruktion. Det gælder blandt andet ved:

• Svejsning og termisk skæring i metal og plast
• Slibning og skæring i metal, beton og asbestholdige materialer
• Malerarbejde og klargøring (især sprøjtemaling og arbejde med epoxy/isocyanater)
• Rengøring med sprøjteflasker/højtryksspuling (risiko for indånding af aerosoler og kemitåger)
• Arbejde i lukkede rum (brønde, gylletanke, tankvogne eller lastrum på skibe)
• Støvende arbejde (f.eks. træbearbejdning, der også kan indebære ATEX-risiko)

Hvornår er I i mål?

I har opfyldt jeres forpligtelser, når:

• Der er ryddet op i kemien, og produktlisten er opdateret.
• De nyeste versioner af SDS er tilgængelige.
• Den kemiske risikovurdering (KRV) er gennemført for de relevante produkter og processer.
• Medarbejderne har nem (og gerne digital) adgang til både produktliste, SDS og risikovurderinger.
• Medarbejderne er blevet mundtligt og grundigt instrueret i sikker brug.
• Relevante sikkerhedsanvisninger er synlige ved arbejdsstationerne.

Bemærk: Den kemiske risikovurdering skal revurderes, hvis der sker ændringer i processerne, hvis der kommer ny viden om stofferne, og som minimum hvert 3. år som en del af APV-arbejdet.

Det kigger Arbejdstilsynet efter ved besøg

Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, vil de tage udgangspunkt i de faktiske arbejdsprocesser ude i virksomheden og vurdere følgende:

1. Er der en opdateret, skriftlig fortegnelse over de kemiske produkter?
2. Er der foretaget en kemisk risikovurdering (KRV) for processerne?
3. Er der sammenhæng mellem stoffets farlighed og de beskyttelsesforanstaltninger, I har valgt?
4. Har I forsøgt at substituere (udskifte) de farligste produkter?
5. Er medarbejderne instrueret korrekt i farer og brug af værnemidler?
6. Udviser medarbejderne en sikker adfærd i praksis? (Arbejdstilsynet spørger ofte medarbejderne for at tjekke, om instruktionen er forstået).
7. Er sikkerhedsdatabladene (SDS) opdaterede og let tilgængelige for de ansatte?

Gør arbejdet nemt med Oshure

I kan med fordel bruge platformen til at holde styr på hele jeres kemiske arbejdsmiljø:

• Produktstyring: Opret jeres produktliste digitalt, indsæt de vigtigste tekster fra SDS og upload billeder af produkterne. Så kan medarbejderne lynhurtigt finde det rigtige produkt via appen eller med QR-kode på print ved arbejdsstationen.
• Procesbeskrivelser: Beskriv og risikovurder de farlige arbejdsprocesser direkte i systemet. I kan oprette specifikke sider i appen, der detaljeret forklarer det påkrævede sikkerhedsudstyr og adfærd for den enkelte proces.
• Digital tilgængelighed: Medarbejderne har altid direkte adgang til kemisk risikovurdering, produktliste og datablade via pc, tablet eller telefon.
• Opfølgning: Når alt er dokumenteret, kan I bruge Oshure indbyggede spørgeramme om kemi til at teste, om medarbejderne har forstået instruktionen, og finde eventuelle områder, der kan forbedres. Der kan desuden opsættes tilbagevende opgaver så I fx husker at revurdere risiko, substituere mm.