Virksomheden skal kunne redegøre for, at sygefravær er inddraget i arbejdspladsvurderingen (APV).
Der stilles ikke krav til, hvordan sygefravær inddrages i APV-processen, så det er op til virksomheden selv at vælge, hvordan den vil gøre det.
En APV undersøgelse kan hjælpe med at reducere sygefravær ved at identificere og tackle arbejdsmiljøproblemer, der kan påvirke medarbejdernes helbred og trivsel. Dette kan omfatte fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer, såsom:
Fysiske belastninger: En APV undersøgelse kan identificere fysiske belastninger, der kan føre til muskel- og ledsmerter, såsom manuel håndtering, ensformigt arbejde eller arbejde i dårlige ergonomiske forhold.
Stress: En APV undersøgelse kan identificere stressende arbejdsmiljøfaktorer, såsom høje arbejdstempo, manglende kontrol over arbejdssituationen og dårlige sociale relationer på arbejdspladsen.
Indeklima: En APV undersøgelse kan identificere problemer med indeklimaet, såsom dårlig luftkvalitet, høje temperaturer eller højt støjniveau, der kan føre til hovedpine, træthed og andre helbredsproblemer.
Arbejdspres: En APV undersøgelse kan identificere arbejdspress og arbejdsmængde som kan føre til fysisk og psykisk træthed og stress, og kan også påvirke den mentale trivsel og sundhed
Ved at identificere og tackle disse arbejdsmiljøproblemer kan arbejdsgiveren reducere sygefraværet og øge medarbejdernes trivsel og produktivitet. Det er vigtigt at følge op på undersøgelsen og handle på de identificerede problemer for at forbedre arbejdsmiljøet.
Det er en også god ide at se på udvikling, fordeling eller mønstre i sygefraværet:
- Er der sket ændringer i sygefraværet?
- Er en væsentlig del af sygefraværet kortidsfravær?
- Er en væsentlig del af sygefraværet langtidsfravær?
- Er sygefraværet lokaliseret til bestemte afdelinger eller jobfunktioner?
- Er nyansatte eller seniorer udsatte?
- Er der udsving efter årstid, ugedag?
Drøft også gerne sygefravær som fast punkt på dagsordenen til arbejdsmiljømøder. Det er en god ide at have et konkret mål herfor.
Hvis fraværet er for højt og om der er noget, der springer i øjnene. Er der konkrete problemstillinger, så der skal udarbejdes handleplaner herfor.
Hvordan bruger man sygefraværstatistik i APV?
Sygefraværstatistik kan bruges i APV (arbejdsmiljøvurdering) for at identificere problemområder i forhold til arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene. Det kan hjælpe med at afdække årsagerne til sygefravær og mulige løsninger på problemet.
Først og fremmest kan man analysere sygefraværsstatistikken for at se, hvilke afdelinger eller afdelingstyper der har højere sygefravær end andre. Dette kan give indikationer om, hvilke områder der er særligt problematiske, og hvor man bør fokusere arbejdsmiljøindsatsen.
Man kan også undersøge om der er klare sammenhænge mellem sygefravær og specifikke arbejdsmiljøfaktorer, fx stress, fysisk belastning eller social konflikter.
Endelig kan man bruge sygefraværsstatistikken til at følge udviklingen i sygefraværet over tid og vurdere effekten af indsatser rettet mod at reducere sygefraværet.
Det er vigtigt at bemærke, at sygefraværstatistik skal anvendes i kombination med andre metoder som fx interviews og observationer for at få en fuldstændig forståelse for årsager til sygefraværet og for at udvikle konkrete forbedringstiltag.
Sygefraværspolitik
Et andet godt tiltag er at lave en politik med fokus på forebyggelse og arbejdsfastholdelse, der beskriver arbejdspladsens reaktionsmuligheder ved sygefravær.
Politikken bør bl.a. beskrive medarbejderens og arbejdspladsens muligheder for at sikre medarbejderens arbejdsvilkår under fraværet og umiddelbare opstart efter fravær.
Læs mere om sygefraværspolitik på Arbejdstilsynets temaside om sygefravær.