Vidensbase

Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte inddrager sygefravær i deres arbejdspladsvurdering (APV). Formålet er at finde ud af, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der medvirker til, at medarbejderne bliver syge, og hvordan I kan forebygge det.

Arbejdstilsynet stiller ikke krav om en bestemt metode, så I vælger selv, hvordan processen gribes an – så længe I kan dokumentere, at det rent faktisk bliver gjort.

Hvorfor koble sygefravær og APV?

En grundig APV-proces hjælper med at identificere og håndtere de skjulte eller synlige arbejdsmiljøproblemer, der belaster medarbejdernes helbred og trivsel. Typisk skal I kigge efter problemer inden for følgende fire hovedområder:

• Psykisk arbejdsmiljø og arbejdspres: Højt arbejdstempo, uklare krav, stor arbejdsmængde og manglende kontrol over egne opgaver kan føre til langvarig stress, udbrændthed og efterfølgende sygemeldinger.
• Høje følelsesmæssige krav og sociale relationer: Arbejde med mennesker (fx kunder, borgere eller patienter), dårligt samarbejde, mobning eller mangel på støtte fra ledelse og kollegaer slider hårdt på den mentale trivsel.
• Ergonomi og fysiske belastninger: Tunge løft, ensidigt gentaget arbejde (EGA), svære arbejdsstillinger eller mangelfuldt udstyr fører ofte til muskel- og ledsmerter samt kort- eller langtidssygemeldinger.
• Indeklima og fysiske rammer: Dårlig luftkvalitet, støj, forkert belysning eller ekstreme temperaturer kan give hovedpine, koncentrationsbesvær og øget sygefravær over tid.

Husk Hvis APV’en viser, at sygefraværet helt eller delvist skyldes arbejdsmiljøet, har I pligt til at indarbejde konkrete løsninger og tiltag i virksomhedens APV-handlingsplaner.

Analysér mønstre og statistikker i sygefraværet

For at målrette jeres APV-indsats er det en god idé at dykke ned i sygefraværsdataene (hvis virksomhedens størrelse tillader det anonymt). Stil jer selv og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) følgende spørgsmål:

1. Hvordan fordeler fraværet sig?

• Er der sket markante ændringer eller stigninger i den seneste tid?
• Er sygefraværet koncentreret i bestemte afdelinger, teams eller jobfunktioner?
• Er der mønstre i forhold til fraværsperioder (f.eks. bestemte ugedage, årstider eller efter spidsbelastninger)?

2. Hvilken type fravær dominerer?

• Korttidsfravær (mange korte sygemeldinger): Kan ofte være et tegn på dårlig trivsel, manglende motivation, højt arbejdspres eller begyndende stress.
• Langtidsfravær: Skyldes ofte alvorlig sygdom, nedslidning eller svær stress. Her er fokus på fastholdelse og en sikker genstart afgørende.

3. Er bestemte personalegrupper udsatte?

• Er det særligt nyansatte, der hurtigt bliver syge (hvilket kan tyde på mangelfuld introduktion/onboarding)?
• Er det de erfarne seniorer (hvilket kan tyde på fysisk eller psykisk nedslidning)?

Gør sygefravær til et fast punkt på dagsordenen på jeres arbejdsmiljømøder (AMO-møder) eller i SU. Sæt konkrete, realistiske mål for sygefraværet og evaluér dem løbende.

Sådan bruger I sygefraværsstatistik i APV-processen

Sygefraværsstatistik kan ikke stå alene, men det er et fantastisk kompas til at vise, hvor skoen trykker.