Runderingsmodulet er designet til at transformere fysiske sikkerhedsgennemgange til struktureret data. Uanset om det er en ugentlig sikkerhedsrundering på en byggeplads eller en månedlig gennemgang af produktionshallen, sikrer dette modul, at intet bliver overset.



1. Grundlæggende opsætning

Når du opretter eller redigerer en rundering, starter du med de overordnede rammer:

  • Giv runderingen et sigende navn (f.eks. "Månedlig Brandinspektion"). Bemærk at dette navn ikke vises til inspektøren.
  • Vælg den inspektionsskabelon, som runderingen skal baseres på. Skabelonen definerer de spørgsmål og kontrolpunkter, inspektøren møder. Når først runderingen er oprettet, kan du kun rette minimalt i spørgerækken.
  • Vælg hvilke sprog fra skabelonen som skal vises som mulighed overfor inspektøren. 


2. Tilpasning af brugeroplevelsen

For at gøre arbejdet i marken så effektivt som muligt, kan du finjustere, hvad inspektøren ser:

  • Rediger Beskeder: Du kan tilpasse de tekster, brugeren ser ved start og slut af en rundering (f.eks. en velkomstbesked eller tak for hjælpen).
  • Kommentarer & Medier: Aktivér muligheden for, at inspektøren kan tilføje uddybende kommentarer eller dokumentere forhold med billeder og filer direkte fra mobilen.
  • Vis Spørgsmålstæller: Giver inspektøren et hurtigt overblik over, hvor langt de er i processen.


3. Integration med Sager & Handlinger

Det er her, runderingen bliver til reel handling. Du kan automatisere, hvad der sker, når en fejl findes:

  • Mulighed for at oprette Sager & Opgaver: Tillad inspektøren at oprette en sag (f.eks. "Defekt værktøj") eller en konkret opgave direkte under runderingen.
  • Opsæt abonnent: Vælg hvem der automatisk skal have besked om opgaver, der oprettes i denne rundering. Det sikrer, at intet falder mellem to stole.


4. Lokationer og Adgangsstyring

For at undgå støj i systemet kan du præcisere, hvor og for hvem runderingen er relevant:

  • Lokationer: Vælg hvilke specifikke lokationer (f.eks. "København" eller "Lager nord"), runderingen er knyttet til. Inspektøren skal vælge en lokation ved start.
  • Adgangsbegrænsning: Under fanen "Tidsplan og besvarelser" kan du styre, hvilke medarbejdergrupper der har adgang til at se og udføre runderingen. Dette sikrer, at relevante data kun er tilgængelige for de rette personer.


5. Deling og QR-koder

For at gøre det ekstremt let for medarbejderne at starte en rundering uden at skulle lede i menuer:

  • QR-koder: Systemet genererer automatisk en QR-kode til hver rundering. Print den ud og hæng den op på de relevante lokationer. Medarbejderen scanner koden med deres telefon og er i gang med det samme.
  • Direkte Link: Du kan også kopiere et direkte link til runderingen og sende det via e-mail eller SMS.


Brug "Medier"-funktionen aktivt. En hurtig video eller et billede af en snublefælde siger mere end ti linjers tekst og gør opfølgningen for vedligeholdelsesteamet langt hurtigere.