Hvis din virksomhed bruger eller producerer kemikalier – alt fra stærk syre til almindelige rengøringsmidler – skal I lave en kemisk risikovurdering. Det er ikke bare et lovkrav; det er jeres vigtigste værktøj til at sikre, at ingen medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde.
Hvad er de nye regler?
Siden 2019 er de gamle "arbejdspladsbrugsanvisninger" (APB) blevet afskaffet. I stedet skal I fokusere på den konkrete arbejdsproces. Det er nemlig ikke kun kemikaliet i sig selv, der er farligt, men måden det bruges på (f.eks. om man sprayer, pensler eller opvarmer det).
Seneste vigtige opdatering (2024/2025): Reglerne for stoffer, der er reproduktionstoksiske (skadelige for forplantningsevnen), er blevet skærpet. De hører nu under de samme strenge krav som kræftfremkaldende stoffer. Det betyder øget fokus på substitution (at finde ufarlige alternativer) og endnu strammere krav til beskyttelse.
De 7 lovpligtige punkter
Når I laver en kemisk risikovurdering, skal I ifølge loven vurdere disse 7 områder:
- Farlige egenskaber: Hvad siger sikkerhedsdatabladet? (Er det ætsende, brandfarligt osv.)
- Eksponering: Hvor meget, hvor længe og hvor ofte arbejder medarbejderen med det?
- Arbejdsprocessen: Hvordan bruges kemien i praksis?
- Forebyggelse: Bruger I udsugning, handsker eller andre værnemidler? (Husk STOP-princippet: Forsøg altid at erstatte farlig kemi først).
- Grænseværdier: Overholder I de officielle grænseværdier for luftforurening?
- Helbredskontrol: Er der behov for lægetjek af medarbejderne?
- Leverandørens oplysninger: Har I de nyeste sikkerhedsdatablade (SDS)?
Hvordan kommunikerer vi det til medarbejderne?
I dag behøver vejledningen til medarbejderne ikke være lange dokumenter. Lovgivningen lægger vægt på oplæring og instruktion. Det skal være mundtligt, men det skal understøttes af skriftligt materiale, hvis kemien er særligt farlig. Mange virksomheder bruger i dag QR-koder eller apps (som Oshure), så medarbejderen hurtigt kan se sikkerhedsreglerne direkte på mobilen.
Husk at opdatere!
En kemisk risikovurdering er ikke "one-and-done". Den skal revideres:
- Mindst hvert 3. år.
- Hver gang I får et nyt kemikalie.
- Hvis I ændrer på arbejdsprocessen.
Kort sagt: Fokus er flyttet fra støvede ringbind til en levende vurdering af de faktiske risici i hverdagen. Det gør sikkerheden bedre og administrationen lettere.
Se mere her:
Arbejdstilsynets hjemmeside: https://www.at.dk/da
Arbejdsmiljøloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1084
Vejledning om kemisk APV: https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/krav-til-kemisk-risikovurdering/