Dette modul er hjertet i jeres forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det giver medarbejderne mulighed for lynhurtigt at registrere hændelser i marken, mens administrationen får de nødvendige værktøjer til at analysere data, dokumentere compliance og igangsætte forbedringer.
1. Oversigt over funktioner
Oshures indberetningsmodul er designet til at fjerne barriererne for rapportering. Ved at gøre det nemt at indberette fx "nærved-ulykker", sikrer I, at de små hændelser bliver opdaget, før de bliver til rigtige arbejdsulykker.
De vigtigste værktøjer i modulet:
- Tale-til-tekst: Medarbejdere kan indtale deres beskrivelse direkte i appen, som derefter automatisk omdannes til tekst. Dette er ideelt i en travl hverdag eller for medarbejdere på farten.
- Fotodokumentation: Tag billeder af situationen eller det usikre forhold direkte i appen. Billederne bliver gemt sammen med sagen som dokumentation.
- Myndighedsrapportering (EASY):Ved arbejdsulykker kan udvalgte brugere starte en kladde-formular, der letter indberetningen direkte til Arbejdstilsynet.
- Adgangsstyring: Sikre fortrolighed ved f.eks. sager om vold og trusler eller ulykker ved at begrænse adgangen til specifikke administrative grupper.
- Opgaver: Bryd sagen ned i opgaver med forskellige ansvarlige så der sikres fremdrift.
2. Sådan opretter du en indberetning (Medarbejder-guide)
For medarbejderen tager det typisk under to minutter at oprette en sag:
- Åbn Oshure-appen og vælg modulet "Indberetninger".
- Vælg sagstype: (f.eks. Nærved-ulykke, Arbejdsulykke, eller Vold & Trusler).
- Beskriv hændelsen: Brug tastaturet eller tryk på mikrofon-ikonet for at bruge "tale-til-tekst".
- Tilføj fotos: Tag et nyt billede eller upload filer fra telefonen for at dokumentere forholdet.
- Indsend: Sagen sendes øjeblikkeligt til administrationen, og de relevante personer modtager en notifikation.

3. Sagsbehandling og opfølgning (Admin-guide)
Når en indberetning modtages, kan administratorer styre processen fra "Nyt" til "Afsluttet".
Status og kategorisering
I administrationspanelet kan du få det fulde overblik via farvekodede statusmarkeringer. Du kan fx:
- Tildele en ansvarlig for sagen.
- Sætte en årsagskode (f.eks. "Teknisk fejl" eller "Manglende instruktion") for senere statistisk analyse.
- Lave og dokumentere en sagsanalyse
- Oprette opgaver direkte på sagen, så der følges op på udbedringer.
4. Opsætning og tilpasning
Som administrator kan du skræddersy modulet under "Indstillinger":

- Notifikationsregler: Opsæt hvem der skal have besked via e-mail, når en ny sag oprettes (f.eks. skal HR have besked om "Vold & Trusler", mens teknisk chef får besked om "Sikkerhedsproblemer").
- Variable: Systemet understøtter mulighed for at skræddersy de forskellige kategorier som "Beskæftigelsesstatus", "Skadevolder status", "Nærved-ulykke type" mm.