Risikovurdering af processer kan tilgås på to måder:
1. Fra listen over arbejdsprocesser
Her kan du risikovurdere en række processer efter tur.
2. Direkte fra en arbejdsproces
Her kan du kun risikovurdere den enkelte proces.
Når du har valgt en proces, kan du aktivere risikovurderingen ved at vælge Rediger. Herefter følger du disse trin:
- Vælg konsekvens: Angiv de mulige konsekvenser af processen, hvis noget går galt.
- Vælg sandsynlighed: Vurder sandsynligheden for eksponering, f.eks. risikoen for kontakt med farlige stoffer eller ulykker.
Disse to vurderinger danner grundlaget for en risikoscore, som bestemmer processens samlede risikoniveau. Denne metode er tilsvarende den manuelle metode, der bruges til vurdering af kemiske stoffer.
Når Arbejdstilsynet (AT) vurderer risikoen ved en arbejdsproces, tager de udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang. Formålet er at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Her er de 7 centrale punkter, som indgår i vurderingen af en arbejdsproces:
1. Planlægning og organisering
Her ser man på, om arbejdet er tilrettelagt ordentligt fra start. Det indebærer, om der er afsat nok tid, om de rigtige kompetencer er til stede, og om der er klare instruktioner for, hvordan opgaven skal løses sikkert. Dårlig planlægning fører ofte til tidspres, som er en hyppig årsag til ulykker.
2. Arbejdsstedets indretning
Dette punkt handler om de fysiske rammer. Er der plads nok til at udføre arbejdet? Er belysningen i orden? Er der ryddeligt, så man ikke snubler? Det dækker også over adgangsveje og flugtveje, samt om underlaget er stabilt og jævnt.
3. Tekniske hjælpemidler
Arbejdstilsynet vurderer, om de maskiner, værktøjer og tekniske anlæg, der bruges, er egnede til opgaven og vedligeholdt korrekt. Det er afgørende, at sikkerhedsanordninger (som f.eks. afskærmning) er intakte, og at de ansatte ved, hvordan de betjener udstyret.
4. Ergonomi (Kropslig belastning)
Her kigges der på de fysiske krav til de ansatte. Det inkluderer:
- Tunge løft og manuel håndtering.
- Arbejdsstillinger (f.eks. knæliggende eller med armene over skulderhøjde).
- Ensidigt gentaget arbejde (EGA).
Målet er at forebygge nedslidning og akutte skader i bevægeapparatet.
5. Psykisk arbejdsmiljø
Dette punkt fylder mere og mere i tilsynets vurderinger. Man ser på faktorer som:
- Arbejdsmængde og tidspres.
- Høje følelsesmæssige krav (f.eks. kontakt med borgere/kunder).
- Uklarhed i roller eller manglende indflydelse.
- Risiko for vold og krænkelser.
6. Kemiske og biologiske påvirkninger
Hvis arbejdsprocessen involverer støv, dampe, gasser eller mikroorganismer, skal risikoen vurderes. Det handler om at sikre, at der er tilstrækkelig ventilation (udsugning), og at de ansatte ikke bliver eksponeret for sundhedsfarlige stoffer gennem huden eller luftvejene.
7. Brug af personlige værnemidler
Dette er typisk den "sidste udvej". Hvis man ikke kan fjerne faren ved at ændre processen eller bruge tekniske hjælpemidler, skal de ansatte bruge værnemidler (f.eks. hjelm, handsker, høreværn eller åndedrætsværn). Tilsynet tjekker, om værnemidlerne er tilgængelige, korrekte til opgaven og bliver brugt rigtigt.
Arbejdsgiveren har altid pligt til at udarbejde en skriftlig APV (Arbejdspladsvurdering), som netop skal dække disse punkter for at sikre, at alle risici er identificeret og håndteret.